Bæredygtig vækst i malkekvægbruget efter 2015
Det overordnede formål med projektet er at se på miljømæssige og økonomisk bæredygtige vækstmuligheder i malkekvægbruget efter kvoternes ophør i 2015 samt at identificere væsentlige barrierer for miljømæssig og økonomisk vækst. Projektet vil i den forbindelse også inddrage viden og erfaringer fra andre lande.
Projektet vil på baggrund af bedrifternes nuværende forhold identificere vækstmuligheder og de væsentligste barrierer for økonomisk og bæredygtig vækst i mælkeproduktionen. Projektet vil på baggrund heraf identificere, beskrive og vurdere forskellige strategier for, hvordan bedrifterne på kortere sigt kan skabe vækst, ligesom projektet vil undersøge forskellige scenarier for en langsigtet miljømæssig og bæredygtig udvikling af bedrifterne.